Hvor mange sommerfugle går der på en kødpølse?
Copenhagen Consensus bruger cost-benefit analyser til i kolde tal at beregne, hvorvidt et projekt er rentabelt og potentielt øger velfærden i samfundet ved at stille omkostninger (costs) over for fordele (benefits). Cost-benefit analyser er dermed et redskab der kan ruste politikere med et økonomisk grundlag at træffe beslutninger ud fra, og som opfordrer dem til at begynde med at løse de problemer, der giver de største resultater og har den største samfundsmæssige effekt. I cost-benefit analyser opgøres alt i penge for at gøre de forskellige løsninger sammenlignelige. Men hvordan kan man sammenligne de økonomiske fordele ved fx at opføre et nyt fodboldstadium med fordelene ved et nyt hospital? Og hvordan kan man afgøre, hvilket af projekterne der er mest gavnligt for samfundet? I en driftsøkonomisk analyse af om det er fordelagtigt at investere sine penge i en bestemt virksomhed, er det relativt ligetil at finde og sammenligne omkostninger og fordele. På omkostningssiden er der typisk tale om en større startinvestering (fx til maskiner) fulgt af en række udgifter (fx til kød og emballage) og på fordelssiden vil der være en række gevinster eller afkast af investeringen (fx salget af de producerede kødpølser). Samfundsøkonomiske projekter er vanskeligere at analysere. Det er ikke svært at beregne, hvad et hospital eller et fodboldstadium koster at bygge, og man kan endda også beregne, hvor mange indtægter (fordele) der kommer ind ved billetsalg fra fodboldkampe, men hvordan beregner vi fordelene ved det nye hospital eller ved noget endnu mere abstrakt som fordelene ved en renere natur? Hvad er værdien af de raske mennesker, som kureres på hospitalet, og som ikke længere er bundet til sengen på grund af sygdom eller skavanker? Og hvad er værdien i kroner af en øget bestand af klokkefrøer eller en renere strand? Hvad er prisen på en ekstra sommerfugl?
Hvordan kan vi fastsætte værdien af en tur til stranden? Betalingsvillighed
Velfungerende sportsanlæg, renere strande og offentlige ydelser som skole- og sundhedsvæsen, kan ikke tilskrives en fast markedspris som fx fodboldbilletter, mursten og kødpølser. Det er tjenester, vi alle kan bruge, men som vi ikke nødvendigvis betaler direkte for. Værdisættelsen for sådanne tjenester må derfor foretages ud fra andre præmisser. I økonomiske analyser bruger man ofte borgernes betalingsvillighed (det, den enkelte borger er villig til at betale for en vare eller tjeneste) til at vurdere værdien af varen eller tjenesten, og økonomerne kan benytte forskellige metoder, når de skal vurdere betalingsvilligheden for ting, som ikke kan gives en fast pris. En sådan metode er fx rejseomkostningsmetoden. Med denne metode kan værdien af en tur til stranden fastsættes. Selvom det ikke koster noget at bade ved stranden, kan betalingsvilligheden vurderes ved at beregne, hvad det koster at komme hjemmefra og hen til stranden. Man laver udregningen ved at opgøre omkostningerne ved at rejse til området (busbillet, benzin eller slitage på cyklen) samt omkostningerne ved den tid, der bruges på at rejse. Hvis man skal rejse med bus i to timer for at komme til stranden, så kunne man i stedet (alternativt) have valgt at arbejde i to timer og tjene X antal kroner. Disse to timers ’mistet’ løn er et eksempel på en alternativomkostning, og det er (sammen med busbillettens pris) en omkostning ved at tage til stranden. ’Prisen’ på turen sammenholdt med, hvor ofte borgerne tager en sådan tur, afspejler samfundets direkte betalingsvillighed og fastsætter dermed værdien af en tur til stranden. Når man kender borgernes betalingsvillighed for en tur til stranden, kender man altså fordelene, benefits (hvad den er værd), og kan dermed udregne en simpel cost-benefit analyse for en investering i en renere strand.
Hvordan sammenligner vi de forskellige projekter? Benefit-cost forholdet
Når man skal forholde sig til og prioritere mellem, hvilke projekter det for samfundet vil være mest gavnligt at investere i, er det væsentligt, at man ikke alene vurderer projekterne på deres nettogevinster målt i absolutte værdier. Det man først og fremmest må vurdere er, hvilket projekt der forholdsmæssigt giver størst gevinst i forhold til omkostninger. Derfor bruger man betegnelsen benefit-cost forholdet. Dette forhold udregnes ved at dividere den beregnede værdi af de samlede fordele (benefits) med de samlede omkostninger (costs). Derved kan man sammenligne projekter af forskellig størrelse. Projekter med et benefit-cost forhold på over 1 er fordelagtige (fordelene er større end omkostninger), mens projekter på under 1 er ufordelagtige (fordelene er mindre end omkostningerne). I de industrialiserede lande vil man oftest vurdere at et benefit-cost forhold på 3-4 er meget fordelagtigt. Hvis et projekt, der går ud på at uddele malaria-myggenet til malariaramte områder, vurderes til at have et benefit-cost forhold på 20 fordeler cost-benefit sig fx således, at omkostningen til at indkøbe og uddele det enkelte malaria-myggenet er 1 kr. og fordelen (fx mindre sygdom, færre dødsfald osv.) er 20 kr., altså 20 divideret med 1. Benefit-cost forholdet kan være med til at give en idé om, hvilke projekter politikerne først skal sætte i gang, hvis de vil gøre mest godt for de begrænsede midler, de har til rådighed. Jo højere benefit-cost forholdet er på et projekt, jo bedre vurderes projektet at være.
