Alverdens borgerkrige og konflikter koster mange ressourcer – og liv – i de berørte lande. Omkring halvdelen af alle borgerkrige udspringer af tidligere konflikter. I dag er truslen om krig mellem rige eller middelindkomstlande minimal. Man finder dog stadig meget vold i en lille gruppe af fattige, små lande. De fleste konflikter i de seneste år har været i Afrika og Asien og især inden for to områder, der strækker sig fra Tyrkiet til Filippinerne og rundt om Afrikas store søer og Afrikas Horn. Det totale antal konflikter har været rimeligt konstant, men mest fordi nye konflikter er brudt ud i takt med, at andre er blevet afsluttet.
En typisk borgerkrig reducerer i gennemsnit et lands vækst (BNP) med 2,2 % og borgerkrige varer i gennemsnit syv år. Det tager omkring 14 år eller mere for et land at komme sig. En borgerkrig har også en negativ effekt på nabolandene.
Risikoen for en ny borgerkrig i perioden efter en konflikt bliver langsomt mindre med tiden. FN’s fredsbevarende styrker har en betydelig positiv effekt. Styrkernes opgave er at bevare freden i det tidligere konfliktramte land. Ved at bruge 850 millioner dollars hvert år på fredsbevarende styrker i en periode på 5 år, reducerer man risikoen for at et land bliver ramt af en konflikt igen med 30 %.
For hver dollar, der bliver brugt på denne løsning, får vi 12,6 dollar tilbage i følge cost-benefit metoden.
Bistand, der bliver givet til et konfliktramt udviklingsland, er for at forhindre, at volden gentager sig. Bistanden vil ikke bare reducere risikoen for borgerkrig, men også give et skub i den økonomiske vækst i det enkelte udviklingsland. De overordnede fordele er tre gange mere værd end omkostningerne.
For hver dollar, der bliver brugt på denne løsning, får vi 2,7 dollar tilbage i følge cost-benefit metoden.
