Sult og underernæring har store og langsigtede konsekvenser for børn i udviklingslandene. På trods af de mange forsøg på at bekæmpe fattigdom er underernæring stadig et stort problem i verden. Ser man blot på tallene i dag, så er der 146 millioner børn i udviklingslandene, som vejer for lidt i forhold til deres alder. 80 % af de underernærede børn lever i Sydasien og Afrika syd for Sahara. Faktisk kan man sige, at dårlig ernæring er et lige så stort problem som at skaffe mad nok. Underernæring medfører øget dødelighed og flere sygdomme, og det medfører igen dårligere økonomiske resultater og øgede udgifter til sundhedssystemet.
FN’s første målsætning for 2015 er at udrydde ekstrem fattigdom og hungersnød, og der vil også kunne ses fremskridt på mange andre områder, hvis dette lykkes.
http://www.2015.dk/
Hvis man vil hjælpe 80 % af alle børn under to år i det sydlige Afrika og Syd Asien vil det kræve en årlig investering på kun 240 millioner dollars hvert år for vitamin A og 58 millioner dollars for Zink. De økonomiske fordele er, at folk kan arbejde bedre, når de ikke er sygdomsramte, hvilket kan give en bedre indtjening til samfundet. Sundhedsomkostninger kan derved blive reduceret op til 240 millioner dollars hvert år. For hver dollar man bruger, vil der være en økonomisk fordel på 17 dollars.
For hver dollar, der bliver brugt på denne løsning, får vi 17,2 dollar tilbage i følge cost-benefit ratioen.
Uddannelse om ernæring kan føre til holdbare ernæringsmæssige forbedringer. Ved at lave uddannelsesprogrammer for 798 millioner dollars for 80 % af de mest påvirkede familier med små børn kan der opnås fordele helt op til 10 milliarder dollars om året. Fordelene kommer mest til udtryk gennem sundere befolkningsgrupper og færre udgifter til sundhedssystemet.
For hver dollar, der bliver brugt på denne løsning, får vi 12,5 dollar tilbage i følge cost-benefit ratioen.
