Det vil have stor betydning for hele kloden, hvis man kunne gøre en endnu større indsats i arbejdet med at forebygge sygdomme i den tredje verden. Den anden halvdel af det 20. århundrede har været præget af store forbedringer inden for sundhed i store dele af verden, men der er stadig store problemer i starten af det 21. århundrede. Selv om sundhedstilstanden er blevet bedre, er der stadig for mange lande, hvor forholdene er dårlige. Gode investeringer i sundhed kan fortsat hjælpe med at reducere sygdomme og for tidlig død. Udbyttet af sådanne investeringer vil med stor sandsynlighed være meget høj. For eksempel er sunde medarbejdere langt mere produktive, og hvis børnene er sunde og raske, er der større sandsynlighed for, at de passer deres skole.
Især en lille gruppe af sygdomme er årsag til de store forskelle i sundhed mellem de fattige lande og de mere velstående lande. Det er sygdomme som aids, tuberkulose eller malaria, som kun meget sjældent rammer de udviklede lande, som for eksempel Danmark.
Hjerte sygdomme står for over en fjerdedel af dødsfald i de fattige lande. I rige lande behandles akut hjerteanfald med billig medicin, som ikke er tilgængeligt i de fattige lande. Bruges der blot 200 millioner dollars på at få denne medicin til de fattige lande kan der reddes 300.000 liv om året. Fordelene består af forbedret helbred og produktivitet samt færre omkostninger i sundhedssektoren.
For hver dollar, der bliver brugt på denne løsning, får vi 25 dollar tilbage i følge cost-benefit metoden.
Vi kan undgå smitte og død på grund af malaria i udviklingslandene ved at udlevere myggenet, der er behandlet med insektdræbende middel og ved at investere i en effektiv og billig behandling af sygdommen i de fattige lande. Ved at bruge 1 milliard dollars på at forebygge og behandle malaria kan vi forhindre 500.000 dødsfald, først og fremmest blandt børn. Fordelene er 20 gange større end udgifterne.
For hver dollar, der bliver brugt på denne løsning, får vi 20 dollar tilbage i følge cost-benefit metoden.
