På trods af enorme investeringer, der er foretaget i udviklingen af vandressourcer i løbet af det 20. århundrede – og som i de sidste 20 år også er kommet udviklingslandene til gode – har vi stadig det, mange opfatter som en ’vandkrise’ – der er stadig mangel på vand i store dele af verden. Dette problem ser vi især i de fattige lande, hvor 1,1 milliard mennesker ikke har adgang til rent vand og 2,7 milliarder mennesker ikke har adgang til ordentlige sanitetsforhold. Derudover står mange fattige landmænd og mangler adgang til vand til dyrkningsformål, så de kan holde landbruget ved lige. Verden rummer helt klart tilstrækkeligt med vand til at dække alle menneskehedens behov, både private husholdningers, industriens og landbrugets. Men vandet er ulige fordelt. Problemet er derfor ikke mangel på vand, men dét, at mennesker uden vand ikke har den økonomi, der skal til for at gøre vandet tilgængeligt for dem.

En af FN’s 2015 målsætninger er, at antallet af mennesker uden adgang til vand og sanitet bliver halveret i år 2015. Det kan blive svært at nå, bl.a. fordi det ofte bliver overset, at fordelene ved en forbedret adgang til rent vand er store nok til at dække omkostningerne.